”Mit navn er Joan Rang Christensen. Jeg er dramatiker. Jeg er dansker.Jeg er adopteret fra Korea. I mine papirer står der, jeg er født i Seoul d. 21. oktober 1976, og at mit koreanske navn er Park Yung Rang.”

Sådan indleder den unge dramatiker Joan Rang Christensen sit nye teaterstykke ”Hånden i hjertet”. Forestillingen bliver til i samarbejde med instruktøren Poul Storm og teatret Opus X.

Med afsæt i sin personlige historie stiller Joan Rang Christensen skarpt på, hvad der har betydning for at kunne danne en sig en identitet – er det udseendet? – Ens opvækst? – Det genetiske ophav? – Kultur? – Politisk overbevisning? Hvad definerer et menneske og kan ens identitet ændre sig i løbet af livet?

Hvad vil det egentlig sige, at være splittet imellem en krop som er koreansk og et sind som er dansk? Hvad vil det sige, at Nordkorea er splittet fra Sydkorea i en storpolitisk magtkamp mellem Amerika og Rusland – imellem kommunisme og kapitalisme?

Det er nogle af de temaer, som Joan Rang Christensen afsøger i teaterforestillingen ”Hånden i hjertet”, og hun rejser spørgsmålet om, hvordan det vestlige samfund ville se ud, hvis man undlod at et betragte splittelse som en krisesituation og i stedet anså det som et livsvilkår? Hvorfor har vi et behov for at opdele verden i godt og ondt? Hvad hvis nu det gode og det onde slet ikke er to splittede størrelser, men er en uadskillige del af den samme enhed...?

“Hånden skal ikke være PÅ hjertet. Den skal være I hjertet, gennem hjertet. Man skal ikke kunne se forskel på hånden og hjertet. Hånden er hjertet såvel som hjertet er hånden og brystet og navlen og tæerne og ørene og hårrødderne og øjnenes blanke iris. Hånden skal begraves i hjertets kød og blod og selv være kød og blod fordi kroppen er kød og blod og fordi kroppen er ét hele og intet fungerer uafhængigt af hinanden.“